Dårlig smag i munden...

Puha.... som en af mine venner ville have have udtrykt det, så er jeg lige nu en kæmpe idiot! øv, øv, øv, det giver mig en rigtig dårlig smag i munden, men det skal ud! nu!

Jeg har lige opdaget at en af mine dates har læst min blog, og er selvfølgelig blevet vildt ked af det jeg har skrevet! jeg tror den helt præcise besked jeg fik var "så fik man lige den "ærlige" mening om vores date. det er altid nemt at være sjov på andres bekostning. usmageligt". Og hvor har han dog egenlig ret! Jeg har ingen undskyldning for det her! at jeg aldrig i mit liv troede han ville læse det jeg skrev gør det ikke mere legalt at hænge ham ud..

Hvad kan jeg sige? Er det at være sjov på andres bekostning egentlig ikke bare et udtryk for ens egen usikkerhed og utilstrækkelighed? Jeg håbede på at møde "the one" og da det viste sig ikke at være tilfældet, prøvede jeg at distancere mig fra skuffelsen ved at fortælle om mine hændelser på en (for mig) sjov og parodieret facon. - Men folk er ikke inde i mit hoved, og har ikke set hvad der virkelig skete. Så hvorfra skulle de vide at der lige skal pilles 40% fra?

Så nu vil jeg være ærlig.

Jeg er ked af det! - Ked af at være single. Ked af at stå alene med ansvaret for mit eget liv. Ked af følelsen af at stå og balancere på toppen af et isbjerg. Og i dette øjeblik, ked af at have såret et andet menneske på en så grim måde.

Jeg håber han snart finder sig en sød og fantastisk og smuk kæreste! En der i hvert fald ikke er som mig!

Og jeg? Jeg smutter hen i mit musehul og skammer mig resten af livet......

efterår og småting

Så er det blevet efterår, og tid til en statusopdatering! Siden sidst jeg skrev, har jeg lavet en masse! Jeg har blandt andet været på en super lækker tur med min mor til Marokko! Vejret var lækkert, maden var god og bla, bla, bla.... Jeg tror bare jeg stopper her, for ingen gider at høre om hvor varmt det var, og hvad al ting kostede. Og jeg har allerede lovet mor at vi ikke fortæller nogen om den gang vi blev snydt af et par henna-malere, eller da vi begge sked i bukserne... ;)

I stedet vil jeg fortælle om min første poledance-time! Hvis man (som mig) tror det er lidt som en zumbatime rundt om en garderobestang der vender forkert, så tro lige om igen! Det er en meget sensuel sportsgren!... Hvis man vel at mærke ikke vejer 20 kg for meget og har dårlige armkræfter... Så er det en meget klumpet sportsgren! Jeg har købt mig et 10-turskort, så jeg har da heldigvis et par gange endnu til at lære at være rundtosset på en sexet måde.. Til næste gang skal jeg lære mig selv at svede mere på tæerne, så jeg kan dreje ordentligt rundt!

Jeg har også klippet mit eget hår! jeg stod et kvarter før joysticks skulle øve og tænkte "mit pandehår trænger lige til en studsning" - så det fik lige en hurtig omgang... Og så fik jeg øje på mine afblegede-genfarvede-falmede-til-nu-grønne hårspidser og kunne ikke ikke dy mig... så ti minutter senere var håndvasken fyldt med hår, og mit hoved fri for omkring 10 cm grønne spidser hele vejen rundt! Og ved i hvad? Det er faktisk blevet rigtig pænt! what are the odds?!

Og så er jeg gået hen og er blevet en smule filosofisk.. Min vigtigste opdagelse indtil videre er denne:
"ting kan ikke blive væk, hvis du først én gang har smidt dem væk og så fundet dem igen".
Jeg har et ur og en yndlingshalskæde som jeg altid lægger de mærkeligste steder. Jeg går konstant og leder efter dem, men de dukker som regel op! Det samme gælder min mobiltelefon, min pengepung og mine nøgler. Til gengæld er der nogle ting som jeg af en eller anden kosmisk grund ikke må eje! Jeg købte et par rigtig søde, sorte øreringe, som jeg kun nåede at gå med én dag, før den ene stik blev væk... Jeg tænkte, fandme nej!, og gik ned og købte et par mere... men de havde ikke flere i sort, som var de aller pæneste! Øv... Jeg har også mistet min hårbørste.. suk..

Kærligheden står stadig på standby, i hvert fald på det virtuelle plan! - en måneds medlemsskab er lig to ugers mindre madbudget! Så da valget stod mellem mad og kæreste blev det mad! (i denne omgang!... vi må se hvor desperat jeg bliver senere..) ;)

Mit næste store projekt bliver at starte speciale! Jeg har fundet mig en rigtig spændende og god gruppe der blandt andet laver forskning indenfor multiple sclerosis, så forhåbentlig kan jeg skrive cand. Scient. på CV'et om et års tid!

Rigig god mandag aften <3

én måned, tre dates og utallige frasorteringer senere...

Det er sidste dag med en betalende profil på match.com! Der er gået en måned nu hvor jeg har skrevet og flirtet og datet over internettet, og jeg har virkelig givet det dér netdating en fair chance! Men hvad er der så helt præcist sket den sidste måneds tid?? Nu skal i bare høre...

Jeg fik faktisk stablet et par dates på benene med tre forskellige fyre! - Og lært utrolig meget om datinglivet og alle de uskrevne regler... Den første fyr jeg var på date med mødte jeg ikke over nettet, men gennem en fælles ven! Vi havde det virkelig hyggeligt sammen, havde samme humor og smag, men der var bare ikke rigtig den gnist jeg lidt havde håbet på! Så lektion nummer ét; Når dine venner siger deres singleven ikke er noget for dig, har de højst sandsynligt ret.. Men vi havde det fandme sjovt!!

Den anden date skrev til mig på nettet, og vi havde en hyggelig snak over mail inden vi besluttede at mødes i virkeligheden. Lektion nummer to; hvis de billeder der er lagt ind af din kommende date er taget i en sjov vinkel og i øvrigt er lagt ind flere gange på profilen så ser han i hvert fald ikke sådan ud i virkeligheden! Lektion nummer tre: Hvis han ingen humor har på skrift, så har han det heller ikke i virkeligheden!
Nu skal jeg ikke være ond.. Vi havde faktisk en utrolig hyggelig date! Vi brugte flere timer sammen, og vi sluttede daten af med at spise aftensmad hos mig! og så (MOR!! Du må ikke læse med fra nu af!!) endte det faktisk med han overnattede!

De følgende dage fortrød jeg lidt at daten var endt som den var! Vi snakkede godt sammen og havde egentlig en god date, men min ensomhed fik mig til at tro at jeg følte lidt mere for ham gutten her, end jeg egentlig gjorde! Jeg skulle have afskrevet ham da jeg kom til fornuft igen, men jeg tænkte at en "second date" måske kunne ændre mit syn! Vi havde jo trods alt haft en god dag sammen. Men vores anden date bekræftede mig meget hurtigt i at det ikke skulle være os; han havde ikke rigtig nogen humor, og så forstod han ikke særlig meget af det jeg sagde... Så efter et par timer var jeg nødt til at slutte daten! Lektion nummer fire: Hvis bare du er den mindste smule i tvivl om hvorvidt den fyr du dater er noget for dig, så LAD VÆRE med at arrangere flere dates!!! Den stakkels fyr blev vildt forvirret og ret ked af jeg stoppede daten efter "kun" fire timer... I hans øjne var det en fantastisk første date, og han var allerede ved at blive ret glad for mig! Plus jeg jo selv havde indvilliget i en date nummer to! Jeg endte med at bruge et godt stykke tid på at slå op med en mand jeg ikke en gang var kæreste med! Christ...

På min tredje og sidste date prøvede jeg at følge reglerne til punkt og prikke.. Jeg skrev med en Columbianer, som lige var flyttet til Odense for at skrive sin PhD i civil ingeniør, og på billederne så han ikke værst ud! Hans engelskkundskaber var dog som et hul i jorden, og jeg var lidt nervøs for om det kunne gå sprogmæssigt.. Vi aftalte at mødes til is, og jeg sagde direkte at jeg ikke ville have daten varede mere end en time! Da jeg så ham blev jeg pænt skuffet... Jeg kunne godt genkende ham fra billederne, men de var tydeligvis otte-ti år gamle! Og i virkeligheden lignede han ret meget en inka-indianer... øv... Vi gik rundt i en time og snakkede om løst og fast på gebrokkent engelsk.. Jeg behøver vel ikke sige at jeg afviste da han inviterede mig videre på kaffe bagefter, og i øvrigt ikke har tænkt mig at se ham igen!

Én ting jeg med sikkerhed er kommet tættere på denne sidste måned, er hvilken mand jeg leder efter! Jeg troede at jeg bare skulle have en venlig fyr, der behandlede mig ordentligt, men det er simpelthen ikke nok! - Han skal være attraktiv, kunne få mig til at grine, have evne til at følge med i en normal samtale, have rigtig godt kendskab til enten dansk eller engelsk og så skal han ikke have noget imod at betale for pigen på en date!! ja, den sidste overrasker lidt, ikke?? - egentlig har jeg ikke noget imod at betale for mine egne drikke- og fødevarer, med mindre det er sidst på måneden, og jeg har malket min budgetkonto for penge, og min date i øvrigt er fuldtidsarbejdende, med høj indkomst og egen bil!! så ringer nærig-klokkerne i mit baghoved... ;)

- Jeg vil slet ikke komme ind på den lange række af fyre der er blevet kasseret undervejs! Jeg har virkelig prøvet at være "open-minded", men mit sind er klappet i som en østers! Jeg trænger til en laaaang pause fra net-dating nu! Måske er det på tide at prøve at møde fyre ude i det virkelige liv i stedet? Jeg er blevet lidt lun på ham fyren der deler gratis udgaver af fyens stifttidende ud oppe i byen! Men jeg tør ikke gå hen og spørge om han er single eller vil på date med mig! - Det næste projekt bliver at mande mig op til at spørge ham! gisp!! ;)

rigtig god weekend <3

vamle mænd og folk der bor i england!

Nu har jeg givet dating på nettet endnu en chance! Jeg håber virkelig denne gang bliver en noget større succes end sidst! For det var pokkers dyrt at oprette profilen.... ;)

Men for pokker der skal virkelig sorteres grundigt i de folk der viser interesse! Jeg har sagt til mig selv at jeg skal gå ind i det her med et åbent sind, og give folk en chance! Men allerede efter de første tre timer som nyankommen på match.com har jeg haft nogle oplevelser af "blandet" karakter!

Der gik ikke særlig lang tid inden jeg fik en mail! (Og her er den første faldgruppe... Du kan sagtens se på profiler og trykke på dem du synes om, men så snart du skal tage kontakt, skal der betales ved kasse 1! Og selvfølgelig har de kun månedsabonementer som koster 250 kr... ) Det var en sort fyr der bor i København! Og fred være med det da... Jeg synes godt nok det er lidt langt væk, men hey, man kan vel få det til at fungere ikke? (Åbent sind... Åbent sind, ida!) efter et par hyggelige mails frem og tilbage fortalte han mig så at han faktisk ikke er i Danmark lige nu, men er bosat og arbejder i Oxford!! - Når jeg synes København er langt væk, så forestil jer lige hvad jeg synes om Oxford... ihhhh.....

Mens jeg sad og irriterede mig over den lange afstand fik jeg en besked på chatten! Det var en fraskilt mand på 40 år, uden billede og profiltekst... Se, her ville de fleste jo nok lige tænke sig om en ekstra gang inden de svarede, men næh nej! Naiv som jeg var tænkte jeg "årh stakkels, fraskilte herre! han har nok bare brug for én at snakke med" - og det var da også helt fint i starten! På trods af ekstremt korte svar, så fik vi da en slags samtale op at køre.. lige indtil han begyndte at spørge ind til mit singleliv og datingvaner! det lød nogenlunde sådan her:

vammel mand:"jeg tager det stille og roligt med dating. hvad med dig?"
mig: "- jeg vil gerne finde mig en sød kæreste, men det er bare så svært at finde ud af de vigtige ting fra en profiltekst!"
vammel mand:"ja det er rigtigt. plus mange bare er ude på noget frækt"
mig: "ja det har du fuldstændig ret i! man skal virkelig passe på"
vammel mand: "hvad med dig, er du interesseret i noget frækt?"
mig: "..... nix! i hvert fald ikke over en datingprofil"
vammel mand: "hvad er det frækkeste du har oplevet?"

og der gik det op for mig, at det ikke var en stakkels ensom mand... det var en mand på 40! som skrev til en 25-årig pige.. midt om natten! og med en profil uden billede og tekst! Jeg ved da godt hvad han var ude på!! ADR!!!

Så der gik sådan ca tre sekunder, så havde jeg lukket chatten ned, slukket computeren, og var hoppet ind under dynen, mens jeg paranoidt lyttede efter vamle mænd der rendte rundt ude i nattens mulm og mørke!

så dagens første lektie udi netdating: hvis gamle mænd på 40+ skriver til dig midt om natten, så lad være med at svare!!!

kan i have en god dag derude! ;) <3

sådan skal man IKKE gøre!

Jeg har gjort mig en vigtig erfaring! - Det er utrolig vigtigt at man husker at lytte til sig selv!!! Man har som regel ret. ;) Jeg har også fundet ud af, at jeg er jordens værste krops-lytter! Hvis i er lige så dårlige til det som jeg, så kommer her en guideline over ting i i hvert fald ikke skal gøre! jeg har prøvet, og det var dumt...

LAD VÆRE med at tro du sagtens kan tage på arbejde, tage ud til veninder til langt ud på natten, tage på arbejde dagen efter igen, tage til en fest samme aften, stå tidligt op næste morgen og tage til havnekulturfestival, tage ud til en veninde i sommerhus i tre dage fyldt med mennesker, og tage hjem på arbejde igen UDEN at blive stresset...

LAD VÆRE med i øvrigt at gøre ovenstående i en eksamensperiode hvor du burde sidde hjemme og læse...

LAD VÆRE med oven i det at synes det er en god idé at trappe ud af din tossemedicin i selv samme stressede eksamensperiode hvor du i øvrigt for nyligt er blevet slået op med af din kæreste!

LAD VÆRE med ikke at hente din allergimedicin når den nu ligger på serveren!

LAD VÆRE med at bestemme dig for absolut at ville have en hvid, lang cardigan til den kjole du skal have på til bryllup! den er overhovedet ikke til at finde....

LAD VÆRE med at tro du kan have din eks-kæreste som bordherre til bryllup! lige meget hvor godt i kommer ud af det sammen så er det overhovedet ikke sjovt at sidde til et romantisk bryllup og høre en masse taler om evig kærlighed, mens samtlige par sidder og holder i hånd og sukker og glæder sig til det bliver deres tur, og du kan kigge på din ekskæreste og tænke "ja... den gik så ikke lige for os hva!"

LAD VÆRE med for hulen at give eks-kæresten lov til at sove på din sofa efter brylluppet!! hele det negative følelsesregister følger med til dagen efter, hvor du egentlig bare burde pleje dine tømmermænd og dine ømme fødder!!

og hvad sker der så hvis man nu kommer til at gøre alle de her ting alligevel? - Jamen så skal man forberede sig på en lang periode med stress, gråd, lav selvtillid, negative tanker, skyldfølelse, dårlig søvnrytme, og et hoved der er svulmet op til dobbelt størrelse pga allergi!!

Jeg ved ikke hvad man skal gøre for at komme videre derfra.. men et godt bud er at tage et langt bad, bestille alt for meget indisk mad over nettet og så ellers se fjernsyn hele aftenen! ;) og så ellers huske fremover at sige fra (og huske at tage din allergimedicin...)

pas nu godt på jer selv alle sammen! <3

Min eks er en John Mayer t-shirt!

Klokken er elleve her søndag aften, og min krop er endelig så småt ved at komme sig oven på den fantastiske polterabend jeg var til hele dagen i går! Nøj, vi gav den gas med jazzballet, croquis-tegning,  og jeg skal komme efter dig ska' jeg... Det har taget mig to reparations-øl og en frysepizza at komme ovenpå igen! (tømmermands-smiley) Der var arrangeret bachelor-party for både bruden og gommen samme dag, og da det er et fælles vennepar for mig og min ekskæreste måtte jeg "finde mig i" at skulle se ham noget af dagen. Jeg har egentlig gået og frygtet dagen en lille smule for det er omkring en måned siden vi så hinanden sidst, og jeg var så bange for at det at se ham igen ville bringe en masse følelser frem, som ville ødelægge dagen for mig! Heldigvis gik det helt gnidningsfrit og vi fik os en rigtig lang og hyggelig snak under morgenmaden, og igen om aftenen til festen. Mange af de småting der har gået og gnavet i baghovedet om vores forhold blev lige vendt en kort gang, og for første gang siden bruddet var jeg sikker på vi nok skulle komme gennem det her og ende som gode venner. Og så var det jeg lige kom i tanke om min t-shirt...

Jeg er mega fan af John Mayer! Det er sådan en ting jeg har med min moster... Hun introducerede mig for hans CD en gang i niende klasse, da jeg var på besøg hos hende i København, og jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg sad i hendes bil og hørte CD'en mens jeg læste sangteksterne i coveret samtidig. Hans musik var bare vildt god, og teksterne var sjove og lidt ironiske - lige noget for mig, så jeg blev fan med det samme! Da han kom til Danmark første gang var vi jo bare nødt til at tage til hans koncert. Og det er en tradition vi har holdt ved lige! Jeg tror vi i alt er oppe på tre koncerter nu...

Til én af de her koncerter købte jeg en knaldrød t-shirt med JOHN MAYER stående i hvide bogstaver hen over brystet. Jeg var virkelig glad for den og syntes den var mega fed. Den blev brugt ret flittigt, men den var lavet af noget ret dårligt materiale (som fan-shirts altid er!), så et par vaske senere var den helt ude af facon og alt, alt for kort! Jeg har prøvet den for nylig, og den er nu så lille at "John Mayer" har strukket sig ud til "Josephine MacDonnald". Jeg burde virkelig smide den ud, men der er bare så mange gode minder forbundet med den åndssvage t-shirt at jeg simpelthen ikke nænner at gøre det! Jeg kunne selvfølgelig sy den om til noget brugbart - en taske eller noget - men så skal jeg klippe i den og det vil jeg heller ikke! Så nu ligger den på bunden af skabet, total ubrugelig, og samler støv...

Man kan vel næsten sige at mit forhold til Mathias er en John Mayer t-shirt nu. Den var en gang helt perfekt, men nu er den bare helt ude af facon. Nogle gange er den sjov at tage frem og iføre sig mens man står foran spejlet og skråler med på John Mayer der crooner løs i anlægget; "I'm tired of being alone, so hurry up and geeeeeeeet heeeeeeeere" (ja okay, lidt ironisk at vælge lige dén sang måske...). Men på et eller andet tidspunkt er man nødt til at erkende at t-shirten for længst har overskredet sidste salgsdato, og så er det på tide at finde ud af hvad pokker man så skal gøre med den... skal den gemmes på bunden af skabet med håbet om at den en dag kommer til at passe igen? eller skal man finde en ny funktion til den?

Jeg ved i hvert fald nu at jeg vil have mig en ny t-shirt! Og denne gang skal den være af et lidt stærkere materiale, og helst også i en bedre pasform.. ;) Måske med Jamie Cullum??? Hvis folk har forslag til en ny t-shirt tager jeg gerne imod gode idéer! :D

god søndag derude <3

op på vægten igen!

... Jeg har tænkt mig at gøre noget farligt... ;) - Jeg vil skrive et blogindlæg om et tabubelagt og - for mig personligt - ekstremt forhadt emne, der har fyldt mit liv siden jeg blev teenager og pludselig blev selvbevidst! Jeg vil skrive om overvægt, slankekure og livsstilsændringer!

Puha...Hvordan starter man så lige sådan ét? Jeg kan da starte med mig selv;
Siden jeg flyttede hjemmefra, for godt fem år siden, har jeg stødt og roligt taget omkring femten kilo på. Min krop var allerede begyndt at isolere sig selv til en forekommende istid, så tyve kilos overvægt pt. er nok ikke helt forkert regnet ud! Og det er endda minimum! - Kombinerer man lige vægten med mine små halvanden meter burde jeg tabe omkring tredive kilo for at nå min idealvægt ifølge BMI-målestokken! TREDIVE KILO!!!

Hvordan pokker er det så lige gået til? - Jeg kan med det samme sige at jeg ikke er tilhænger af dårlige undskyldninger! Jeg lider hverken af et dårligt stofskifte eller andre former for sygdomme der kunne øge min vægt! jeg har heller ikke nogen knoglelidelser der forhindrer mig i daglig motion! Der er kun to ting der er skyld i min overvægt: 1)Jeg æder for meget og 2) jeg laver for lidt! Jeg elsker mad, slik og kage, og jeg elsker endnu mere at sidde på min flade røv mens jeg spiser det! - hvis man gør det i fem år, så tager man femten kilo på! sådan er det...

Så er det de fleste nok med en smule foragt i stemmen tænker; "Hvordan kan sådan en ung kvinde med et tilsyneladende velfungerende liv og en god uddannelse tillade sig selv at blive så overvægtig? Hun burde da vide bedre!" - Og jeg ved også bedre! Jeg ved præcis hvad man bør og ikke bør spise, i hvilke mængder og hvor tit, samt hvorfor daglig motion er godt for både krop og sjæl! Medierne i dag er fyldt med artikler, tv-programmer og hjemmesider (og blog-indlæg!!) der alle på én eller anden måde sætter fokus på sund livsstil. Oven i det har jeg gennem min uddannelse fået en masse viden om kroppen og dens funktioner - selvom det nu er en noget mere kemisk legoklods-agtig tilgang der er på Biomedicin-studiet.. Kort sagt så er jeg udmærket klar over hvorfor jeg er blevet så overvægtig, og jeg ved også hvad der skal gøres ved det!

Og hurra for det siger man så... Når jeg nu er så pokkers klog og lige har forklaret hele verdenssituationen på fire små afsnit, hvorfor har jeg så ikke for længst smidt de tyve kilo jeg så gerne vil af med? Og her kommer jeg sku til kort... Jeg kan helt ærligt ikke komme med et svar på hvorfor det er så svært! Jeg har virkelig forsøgt med en masse ting. Vægtvogterne, kalorietælling, øget motion, specialkure, you name it! Hver gang er det startet godt ud, men efter de første par kilo er smidt, har jeg fuldstændig mistet motivationen! Det er som om min krop skriger til mig; "hvad får du ud af det Ida?!?!?! Du fodrer mig med agurk og klidkiks, men til hvilken nytte?? Er du et lykkeligere menneske nu? Har du flere venner? Tjener du flere penge??" - Og den har jo ret den stakkels krop! At fjerne et par kilo af den ekstra isolering ændrer jo ikke en hulens fis på mit personlige liv! hvorfor er det så lige jeg går ind med den overbevisning hver gang?

Én af de aller første gange jeg kan huske jeg har prøvet at tabe mig, var i folkeskolen, da jeg blev forelsket i en dreng fra klassen... Han var så sød og pæn, men jeg var jo slet ikke god nok til ham! jeg var jo tyk og fed!! så jeg hoppede op på stepbrættet i "forretningen" og trampede derudad! - for lige så snart jeg havde tabt mig nogle kilo så ville jeg være smart og lækker og så ville han helt sikkert have lyst til at blive min kæreste. Ak ja.... Tiden gik, og jeg steppede løs, men det ændrede jo ikke på at jeg var en lille genert pige der ikke turde snakke med drengene i klassen! - Så jeg blev aldrig kærester med denne her dreng, om så han ville eller ej!

Jeg har masser af historier endnu! - alle sammen handler de om et eller andet som jeg ville opnå men som måske var lidt svært. Gode karakterer i skolen, flere venner og selvfølgelig teenagerens evige problem: at få sig en kæreste! Hvert eneste dilemma i mit teenageliv gav jeg min vægt skylden for! Så det var jo nemt nok! Jeg skulle bare tabe mig og så ville min verden blive perfekt! Gæt selv hvordan det gik... Jeg gik på slankekure, tabte mig fem kilo, fandt ud af mit liv var lige så teenage-kaotisk som før og så gav jeg slukøret min slankekur op og begyndte at trøstespise i stedet!

Nu står jeg 25 år gammel og alt for mange kilo tungere og har endelig erkendt at jeg skal gå den anden vej! jeg skal ikke ændre på mig selv for at blive lykkelig! Jeg skal være lykkelig før jeg begynder at ændre på mig selv! - og det tager lidt tid må jeg nok indrømme.. Men jeg er godt på vej! :) Jeg kan altid starte med at lave en liste over de ting jeg ved er urealistiske at forvente, men som jeg inderst inde stadig håber på vil ændre sig hvis jeg taber mig! - Skeletterne skal ud af skabet nu! list away...

urealistiske forventninger:
- Jeg får hurtigere en ny kæreste hvis jeg er tynd og slank! (ja okay, det er måske lidt rigtigt.. Det er nok nemmere for tynde piger at score en kæreste, men vil jeg helt ærligt være sammen med én der ikke kan tolerere hvis nu jeg bliver tyk igen??)
- Jeg finder et super fedt sted at skrive speciale hvis liiiige jeg taber et par kilo
- Jeg tænker meget hurtigere med mindre fedt på kroppen!
- og jeg bliver selvfølgelig også klogere...
- Alle mine problemer forsvinder hvis jeg er tynd!
- jeg får mere tid og overskud hvis jeg taber mig
- mit hjem bliver automatisk pænt og rent hvis jeg taber mig

Realistiske forventninger:
- jeg kan passe mit tøj igen!
- min fysiske selvtillid stiger (MEN ikke din psykiske! husk nu det ida!! - du bliver ikke klogere, sjovere eller sødere ved at miste et par kilo!!)
- Jeg undgår dårligt helbred
- jeg får en bedre kondi (hvis altså jeg husker at motionere)

øv... det var ikke særlig mange realistiske forventninger... Men det er måske heller ikke meningen der skal være det! Én enkelt burde være nok, hvis bare den giver motivation nok til at gøre noget ved det!

Så er den psykiske del klaret! - Nu mangler jeg bare at gennemgå de fysiske rammer for et vedvarende vægttab. - Det skal kunne holde til min tålmodighed (eller mangel på samme) og til mit noget sparsomme budget! så ikke noget med privat træner og diætist til mig da... Men de overvejelser må høre et helt andet indlæg til!

fortsat god søndag! <3

- en måned senere!

Nu er det en måned siden Mathias forlod mig! Helt ærligt synes jeg ikke den dag har ret til at blive husket, men det er helt umuligt for mig ikke at gå og tælle dage; hvor mange dage har jeg nu gået uden at græde? hvor mange af de følsomme weekender har jeg klaret mig igennem? Når man tænker i de baner så bliver "dagen hvor mathias forlod mig" nærmest en national helligdag.. - en af dem hvor man flager på halvt og tager til mindehøjtidelighed og græder lidt over sit tab..

Til gengæld må jeg sige at det går meget bedre nu, og jeg har det rigtig godt! selvfølgelig har jeg dage hvor det hele er noget forbandet lort, og jeg savner Mathias helt forfærdeligt. Men det meste af tiden er jeg glad og har masser af overskud! Jeg har jo pludselig fået en masse tid til at gøre præcis hvad jeg har lyst til. Så jeg har været i biografen med veninderne, været ude at få en par øl, og bare generel hygget mig mere med alle i min omgangskreds! Der er også de der små ting som fx at jeg selv kan bestemme hvad jeg vil have til aftensmad! og hvilken musik jeg vil høre! - jeg kan endda købe lyserød håndsæbe til badeværelset! Frihed til selv at bestemme skal virkelig ikke undervurderes! :)

Men, men, men..... Jeg skal jo videre! Jeg vil ikke tage mig til takke med at snøfte over et tabt forhold, og kun glæde mig over de små ting. Jeg vil være GLAD med store bogstaver! Jeg vil derhen hvor det ikke giver et stik i hjertet hver gang jeg mindes! - og hvordan klarer man så lige det?

Der er virkelig blandede meninger om hvor hurtigt man er klar til at komme videre. Nogle siger, man skal vente en måned for hvert år man har været sammen og andre siger man skal vente i halvdelen af den tid man har været sammen! Andre mener man skal op på hesten igen med det samme, men så skal det være engangsaffærer og rebound-forhold - og husk at gange højde, vægt og alder på! plus hvis du har haft tre højniveaufag så kan tiden forkortes med 0,2.... Det er fandme lige så svært at regne ud hvornår man er klar til et nyt forhold som det er at lave selvangivelse!!

Men hvad har jeg selv egentlig brug for? Jeg kan af gode grunde ikke trække på tidligere erfaringer! Mathias var den første kæreste jeg havde, og derfor også den første til at gå fra mig! Jeg har aldrig set mig selv som typen der var til one-night stands, men er det overhovedet noget jeg har "råd" til at udelukke? Hvis det nu hjælper mig over min kærestesorg er det måske dumt at forkaste.. Men på den anden side, hvad godt har det gjort mig hvis jeg sidder tilbage med en tom og underlig følelse. Reboundforhold har jeg aldrig rigtig forstået konceptet af... skal man vælge én man overhovedet ikke synes om så det er let at gå fra ham igen? eller er det bare indforstået at den første kæreste efter endt forhold er en rebounder? kan man da ikke bare gå fra ét forhold til et andet?

Én erfaring jeg dog har gjort mig er, at det er en total fesen følelse man får hvis man har bestemt sig for at NU er man klar til at møde en ny kæreste! - og så sker der bare ingenting... Man står i baren og kigger rundt og så er der bare ingen respons fra nogen sider! Arg, der er besværligt at være single!!!! Det der arrangeret ægteskab lyder mere og mere tiltalende.....

Mit sidste ord for denne omgang skal være en lille tilføjelse til min liste over "sådan kommer du over din kærestesorg". Den kan godt lyde lidt grov, men det er faktisk ekstremt effektivt! Mathias har spøgt rigtig meget i mine tanker. Både i drømme og i hverdagstanker! Og det er alt fra gamle minder, til ting der ikke er blevet afklaret! Når han fylder alt for meget og jeg kan mærke jeg bliver rigtig ked af det, så slår jeg ham simpelthen ihjel! kort og kontant... Min yndlingsmetode er at hukke arme og ben af ham og putte ham i en "grinder" og lave mathias-fars! Og for nyligt dolkede jeg ham i brystet og smed ham ud fra en bro! Det lyder voldsomt og makabert, men det er mit lille ritual som gør at han i et stykke tid holder sin kæft i mit hoved! Det betyder ikke at jeg hader ham eller har lyst til at gøre ham fortræd - helt ærligt har jeg det faktisk fint med ham. Jeg har endda en smule ondt af ham! Men derfor skal han ikke have lov til at forpeste mine tanker! - Så derfor bliver han mentalt aflivet! :)

rigtig god weekendt derude!! <3

Mandagstanker..

Så blev det mandag morgen! - bussen til odense kører om en time, så jeg skal have fundet en måde at fordrive de 60 minutter på inden jeg bliver drevet til vanvid! Jeg har utrolig blandede følelser om at skulle vende hjem til min nu halvtomme lejlighed. På den ene side glæder jeg mig til at komme hjem og starte på en frisk med ny indretning og nye møbler! Men jeg aner ikke hvordan jeg vil komme til at reagere når jeg træder ind ad døren og ser vores fælles reolsystem fuldstændig ryddet for playstationspil, dragon ball bøger og amerikanske fodbolde. - Jeg kan ikke endnu sætte mit eget præg på stuen, for reolsystemet ryger også på et tidspunkt. Det er en fair fordeling af møbler, ingen tvivl om det, men puha da.. kan jeg klare tomheden? og så en hel uge endnu??

Min største frygt nu er, om jeg kan håndtere al den alenetid! Jeg kan sagtens passe mig selv, og indrømmet, det var jo alligevel mig der tog mig af de fleste ting i hjemmet, så jeg er ikke hjælpeløs! Men at skulle sidde aften efter aften i sofaen og kigge ud i luften (ja, fjernsynet er også væk!) og vide at mit eneste selskab det næste laaange stykke tid bliver jeg, migselv og mig! - det er en svær kamel at sluge.... hvis jeg dog BARE måtte få en kat!!

Men hurra, hurra, hurra!! for gode veninder og masser af familie! én person har forladt mit liv, men jeg har stadig et kæmpe netværk af fantastiske mennesker omkring mig. De minder mig om at jeg uden tvivl, absolut og helt sikkert kommer gennem det her! jeg kan sagtens blive ved med at grave mig længere og længere ned i det dybe sorte hul, men på et tidspunkt er der ikke mere at grave i! så ender jeg på den anden side - og der er så hyggeligt i Kina... ;)

Undskyld, kære venner, at jeg udnytter jeres medfølelse så groft i øjeblikket! men bare rolig... jeg skal nok betale tilbage!.... en gang.... ;)

NU skal der fokuseres på det praktiske og det positive! jeg har en uddannelse der skal passes, et hjem der skal indrettes og en fødselsdagsfest der skal holdes!! På trods af en lidt tung start skal det nok blive en god uge! Det har jeg lige bestemt...

masser af kærlighed til jer alle! <3

How to mend a broken heart..

så gik den ikke længere.. kæresten gik fra mig! tre et halvt års forhold smidt direkte i skraldespanden! hvorfor og hvordan det skete kan sådan set være ligemeget nu, for gjort er gjort og nu skal livet gå videre.. men det gør så ONDT! sorgen har sat sig i maven, i hovedet, i hjertet og i sjælen, og dér har den tydeligvis tænkt sig at blive det næste lange stykke tid! og hvordan kommer man så lige videre? jeg har søgt og søgt og læst og spurgt mig frem og hver gang får jeg det samme svar: sorg tager tid! du skal nok komme videre på et tidspunkt! - og det ved jeg da godt... det er jo ikke fordi jeg forventer at falde død om af et knust hjerte! men det er bare ikke et særlig konkret svar! jeg har brug for en liste jeg kan krydse af, et ritual jeg skal udføre, bare et eller andet håndgribeligt der fører mig videre eller måske for en kortere periode får mig til at glemme det hele og bare være gamle, glade mig igen! men indtil videre er min søgen kommet til kort... og så er der kun én ting at gøre; lave den skide liste selv! den er hverken politisk korrekt eller særlig brugbar for andre, men den fik mig gennem den første uge! så her er den. listen med navnet "sådan kommer du dig over din kærestesorg";

1) græd. græd meget! og græd lidt mere. dine øjne bliver hævede og du risikerer at din hud på kinderne bliver tør, men det tager lige det værste luft a ballonen. især hvis du hulker samtidig! den lettede følelse man har efter en ordentlig tudetur er langt at foretrække frem for den trykkende fornemmelse man går med resten af dagen. og så bliver man så dejlig udmattet af at græde!

2) sov. når du sover glemmer du alt om dine kærestesorger! med mindre du selvfølgelig drømmer om det... 

3) se animal planet så tit du kan! der er mange engelske programmer, og den britiske accent er såååå beroligende at høre på.

4) opret en profil på dating.dk! - det er skønt at blive bejlet af andre mænd og finde ud af man stadig er attraktiv selvom man lige er blevet slået op med!

5) lån en kat og en hund og hav dem i nærheden hele tiden, så du har noget levende at kramme! til nød kan bruges bamser.

6) slet din profil på dating.dk igen - når du har fundet ud af det kun er de grimme gamle tykke mænd der vil snakke med dig er det en enorm lettelse at kunne forlade det hele! det giver også en lille følelse af kontrol..

7) få dig en makeover! når dit hår er flot og dit tøj er smart får du det automatisk en lille smule bedre.

8) opret en blog hvor du fortæller hele verden hvor forfærdeligt du har det! der er nu ikke noget så godt som at dele sine sorger med andre.

so far so good... så må vi se hvad den næste uge bringer!