mandag den 22. oktober 2012

Dårlig smag i munden...

Puha.... som en af mine venner ville have have udtrykt det, så er jeg lige nu en kæmpe idiot! øv, øv, øv, det giver mig en rigtig dårlig smag i munden, men det skal ud! nu!

Jeg har lige opdaget at en af mine dates har læst min blog, og er selvfølgelig blevet vildt ked af det jeg har skrevet! jeg tror den helt præcise besked jeg fik var "så fik man lige den "ærlige" mening om vores date. det er altid nemt at være sjov på andres bekostning. usmageligt". Og hvor har han dog egenlig ret! Jeg har ingen undskyldning for det her! at jeg aldrig i mit liv troede han ville læse det jeg skrev gør det ikke mere legalt at hænge ham ud..

Hvad kan jeg sige? Er det at være sjov på andres bekostning egentlig ikke bare et udtryk for ens egen usikkerhed og utilstrækkelighed? Jeg håbede på at møde "the one" og da det viste sig ikke at være tilfældet, prøvede jeg at distancere mig fra skuffelsen ved at fortælle om mine hændelser på en (for mig) sjov og parodieret facon. - Men folk er ikke inde i mit hoved, og har ikke set hvad der virkelig skete. Så hvorfra skulle de vide at der lige skal pilles 40% fra?

Så nu vil jeg være ærlig.

Jeg er ked af det! - Ked af at være single. Ked af at stå alene med ansvaret for mit eget liv. Ked af følelsen af at stå og balancere på toppen af et isbjerg. Og i dette øjeblik, ked af at have såret et andet menneske på en så grim måde.

Jeg håber han snart finder sig en sød og fantastisk og smuk kæreste! En der i hvert fald ikke er som mig!

Og jeg? Jeg smutter hen i mit musehul og skammer mig resten af livet......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar