torsdag den 7. juni 2012

vamle mænd og folk der bor i england!

Nu har jeg givet dating på nettet endnu en chance! Jeg håber virkelig denne gang bliver en noget større succes end sidst! For det var pokkers dyrt at oprette profilen.... ;)

Men for pokker der skal virkelig sorteres grundigt i de folk der viser interesse! Jeg har sagt til mig selv at jeg skal gå ind i det her med et åbent sind, og give folk en chance! Men allerede efter de første tre timer som nyankommen på match.com har jeg haft nogle oplevelser af "blandet" karakter!

Der gik ikke særlig lang tid inden jeg fik en mail! (Og her er den første faldgruppe... Du kan sagtens se på profiler og trykke på dem du synes om, men så snart du skal tage kontakt, skal der betales ved kasse 1! Og selvfølgelig har de kun månedsabonementer som koster 250 kr... ) Det var en sort fyr der bor i København! Og fred være med det da... Jeg synes godt nok det er lidt langt væk, men hey, man kan vel få det til at fungere ikke? (Åbent sind... Åbent sind, ida!) efter et par hyggelige mails frem og tilbage fortalte han mig så at han faktisk ikke er i Danmark lige nu, men er bosat og arbejder i Oxford!! - Når jeg synes København er langt væk, så forestil jer lige hvad jeg synes om Oxford... ihhhh.....

Mens jeg sad og irriterede mig over den lange afstand fik jeg en besked på chatten! Det var en fraskilt mand på 40 år, uden billede og profiltekst... Se, her ville de fleste jo nok lige tænke sig om en ekstra gang inden de svarede, men næh nej! Naiv som jeg var tænkte jeg "årh stakkels, fraskilte herre! han har nok bare brug for én at snakke med" - og det var da også helt fint i starten! På trods af ekstremt korte svar, så fik vi da en slags samtale op at køre.. lige indtil han begyndte at spørge ind til mit singleliv og datingvaner! det lød nogenlunde sådan her:

vammel mand:"jeg tager det stille og roligt med dating. hvad med dig?"
mig: "- jeg vil gerne finde mig en sød kæreste, men det er bare så svært at finde ud af de vigtige ting fra en profiltekst!"
vammel mand:"ja det er rigtigt. plus mange bare er ude på noget frækt"
mig: "ja det har du fuldstændig ret i! man skal virkelig passe på"
vammel mand: "hvad med dig, er du interesseret i noget frækt?"
mig: "..... nix! i hvert fald ikke over en datingprofil"
vammel mand: "hvad er det frækkeste du har oplevet?"

og der gik det op for mig, at det ikke var en stakkels ensom mand... det var en mand på 40! som skrev til en 25-årig pige.. midt om natten! og med en profil uden billede og tekst! Jeg ved da godt hvad han var ude på!! ADR!!!

Så der gik sådan ca tre sekunder, så havde jeg lukket chatten ned, slukket computeren, og var hoppet ind under dynen, mens jeg paranoidt lyttede efter vamle mænd der rendte rundt ude i nattens mulm og mørke!

så dagens første lektie udi netdating: hvis gamle mænd på 40+ skriver til dig midt om natten, så lad være med at svare!!!

kan i have en god dag derude! ;) <3

søndag den 3. juni 2012

sådan skal man IKKE gøre!

Jeg har gjort mig en vigtig erfaring! - Det er utrolig vigtigt at man husker at lytte til sig selv!!! Man har som regel ret. ;) Jeg har også fundet ud af, at jeg er jordens værste krops-lytter! Hvis i er lige så dårlige til det som jeg, så kommer her en guideline over ting i i hvert fald ikke skal gøre! jeg har prøvet, og det var dumt...

LAD VÆRE med at tro du sagtens kan tage på arbejde, tage ud til veninder til langt ud på natten, tage på arbejde dagen efter igen, tage til en fest samme aften, stå tidligt op næste morgen og tage til havnekulturfestival, tage ud til en veninde i sommerhus i tre dage fyldt med mennesker, og tage hjem på arbejde igen UDEN at blive stresset...

LAD VÆRE med i øvrigt at gøre ovenstående i en eksamensperiode hvor du burde sidde hjemme og læse...

LAD VÆRE med oven i det at synes det er en god idé at trappe ud af din tossemedicin i selv samme stressede eksamensperiode hvor du i øvrigt for nyligt er blevet slået op med af din kæreste!

LAD VÆRE med ikke at hente din allergimedicin når den nu ligger på serveren!

LAD VÆRE med at bestemme dig for absolut at ville have en hvid, lang cardigan til den kjole du skal have på til bryllup! den er overhovedet ikke til at finde....

LAD VÆRE med at tro du kan have din eks-kæreste som bordherre til bryllup! lige meget hvor godt i kommer ud af det sammen så er det overhovedet ikke sjovt at sidde til et romantisk bryllup og høre en masse taler om evig kærlighed, mens samtlige par sidder og holder i hånd og sukker og glæder sig til det bliver deres tur, og du kan kigge på din ekskæreste og tænke "ja... den gik så ikke lige for os hva!"

LAD VÆRE med for hulen at give eks-kæresten lov til at sove på din sofa efter brylluppet!! hele det negative følelsesregister følger med til dagen efter, hvor du egentlig bare burde pleje dine tømmermænd og dine ømme fødder!!

og hvad sker der så hvis man nu kommer til at gøre alle de her ting alligevel? - Jamen så skal man forberede sig på en lang periode med stress, gråd, lav selvtillid, negative tanker, skyldfølelse, dårlig søvnrytme, og et hoved der er svulmet op til dobbelt størrelse pga allergi!!

Jeg ved ikke hvad man skal gøre for at komme videre derfra.. men et godt bud er at tage et langt bad, bestille alt for meget indisk mad over nettet og så ellers se fjernsyn hele aftenen! ;) og så ellers huske fremover at sige fra (og huske at tage din allergimedicin...)

pas nu godt på jer selv alle sammen! <3