Nu er det en måned siden Mathias forlod mig! Helt ærligt synes jeg ikke den dag har ret til at blive husket, men det er helt umuligt for mig ikke at gå og tælle dage; hvor mange dage har jeg nu gået uden at græde? hvor mange af de følsomme weekender har jeg klaret mig igennem? Når man tænker i de baner så bliver "dagen hvor mathias forlod mig" nærmest en national helligdag.. - en af dem hvor man flager på halvt og tager til mindehøjtidelighed og græder lidt over sit tab..
Til gengæld må jeg sige at det går meget bedre nu, og jeg har det rigtig godt! selvfølgelig har jeg dage hvor det hele er noget forbandet lort, og jeg savner Mathias helt forfærdeligt. Men det meste af tiden er jeg glad og har masser af overskud! Jeg har jo pludselig fået en masse tid til at gøre præcis hvad jeg har lyst til. Så jeg har været i biografen med veninderne, været ude at få en par øl, og bare generel hygget mig mere med alle i min omgangskreds! Der er også de der små ting som fx at jeg selv kan bestemme hvad jeg vil have til aftensmad! og hvilken musik jeg vil høre! - jeg kan endda købe lyserød håndsæbe til badeværelset! Frihed til selv at bestemme skal virkelig ikke undervurderes! :)
Men, men, men..... Jeg skal jo videre! Jeg vil ikke tage mig til takke med at snøfte over et tabt forhold, og kun glæde mig over de små ting. Jeg vil være GLAD med store bogstaver! Jeg vil derhen hvor det ikke giver et stik i hjertet hver gang jeg mindes! - og hvordan klarer man så lige det?
Der er virkelig blandede meninger om hvor hurtigt man er klar til at komme videre. Nogle siger, man skal vente en måned for hvert år man har været sammen og andre siger man skal vente i halvdelen af den tid man har været sammen! Andre mener man skal op på hesten igen med det samme, men så skal det være engangsaffærer og rebound-forhold - og husk at gange højde, vægt og alder på! plus hvis du har haft tre højniveaufag så kan tiden forkortes med 0,2.... Det er fandme lige så svært at regne ud hvornår man er klar til et nyt forhold som det er at lave selvangivelse!!
Men hvad har jeg selv egentlig brug for? Jeg kan af gode grunde ikke trække på tidligere erfaringer! Mathias var den første kæreste jeg havde, og derfor også den første til at gå fra mig! Jeg har aldrig set mig selv som typen der var til one-night stands, men er det overhovedet noget jeg har "råd" til at udelukke? Hvis det nu hjælper mig over min kærestesorg er det måske dumt at forkaste.. Men på den anden side, hvad godt har det gjort mig hvis jeg sidder tilbage med en tom og underlig følelse. Reboundforhold har jeg aldrig rigtig forstået konceptet af... skal man vælge én man overhovedet ikke synes om så det er let at gå fra ham igen? eller er det bare indforstået at den første kæreste efter endt forhold er en rebounder? kan man da ikke bare gå fra ét forhold til et andet?
Én erfaring jeg dog har gjort mig er, at det er en total fesen følelse man får hvis man har bestemt sig for at NU er man klar til at møde en ny kæreste! - og så sker der bare ingenting... Man står i baren og kigger rundt og så er der bare ingen respons fra nogen sider! Arg, der er besværligt at være single!!!! Det der arrangeret ægteskab lyder mere og mere tiltalende.....
Mit sidste ord for denne omgang skal være en lille tilføjelse til min liste over "sådan kommer du over din kærestesorg". Den kan godt lyde lidt grov, men det er faktisk ekstremt effektivt! Mathias har spøgt rigtig meget i mine tanker. Både i drømme og i hverdagstanker! Og det er alt fra gamle minder, til ting der ikke er blevet afklaret! Når han fylder alt for meget og jeg kan mærke jeg bliver rigtig ked af det, så slår jeg ham simpelthen ihjel! kort og kontant... Min yndlingsmetode er at hukke arme og ben af ham og putte ham i en "grinder" og lave mathias-fars! Og for nyligt dolkede jeg ham i brystet og smed ham ud fra en bro! Det lyder voldsomt og makabert, men det er mit lille ritual som gør at han i et stykke tid holder sin kæft i mit hoved! Det betyder ikke at jeg hader ham eller har lyst til at gøre ham fortræd - helt ærligt har jeg det faktisk fint med ham. Jeg har endda en smule ondt af ham! Men derfor skal han ikke have lov til at forpeste mine tanker! - Så derfor bliver han mentalt aflivet! :)
rigtig god weekendt derude!! <3
Søde lille Ida.
SvarSletDet er ikke altid sjovt at være single og alligevel er der ting man kan gøre som single man overhovedet ikke ville overveje hvis man var i et forhold.
Hvornår er man klar til et evt nyt forhold eller blot det at kigge efter mænd - tja mærk efter - der er desværre ikke nogen formel eller nogle regler uden undtagelser på hvornår nu er nu.
Det gik 2½ før jeg overhovedet var klar til at kigge efter mænd - 3 år før jeg var på første date.
Det er bare sååååå fed en ide at mentalt
aflive. Den må kunne bruges i andre sammenhænge.
Pøj pøj med det hele lille Ida
Bedste tanker herfra og self en rigtig god weekend til dig også. <3