torsdag den 7. juni 2012

vamle mænd og folk der bor i england!

Nu har jeg givet dating på nettet endnu en chance! Jeg håber virkelig denne gang bliver en noget større succes end sidst! For det var pokkers dyrt at oprette profilen.... ;)

Men for pokker der skal virkelig sorteres grundigt i de folk der viser interesse! Jeg har sagt til mig selv at jeg skal gå ind i det her med et åbent sind, og give folk en chance! Men allerede efter de første tre timer som nyankommen på match.com har jeg haft nogle oplevelser af "blandet" karakter!

Der gik ikke særlig lang tid inden jeg fik en mail! (Og her er den første faldgruppe... Du kan sagtens se på profiler og trykke på dem du synes om, men så snart du skal tage kontakt, skal der betales ved kasse 1! Og selvfølgelig har de kun månedsabonementer som koster 250 kr... ) Det var en sort fyr der bor i København! Og fred være med det da... Jeg synes godt nok det er lidt langt væk, men hey, man kan vel få det til at fungere ikke? (Åbent sind... Åbent sind, ida!) efter et par hyggelige mails frem og tilbage fortalte han mig så at han faktisk ikke er i Danmark lige nu, men er bosat og arbejder i Oxford!! - Når jeg synes København er langt væk, så forestil jer lige hvad jeg synes om Oxford... ihhhh.....

Mens jeg sad og irriterede mig over den lange afstand fik jeg en besked på chatten! Det var en fraskilt mand på 40 år, uden billede og profiltekst... Se, her ville de fleste jo nok lige tænke sig om en ekstra gang inden de svarede, men næh nej! Naiv som jeg var tænkte jeg "årh stakkels, fraskilte herre! han har nok bare brug for én at snakke med" - og det var da også helt fint i starten! På trods af ekstremt korte svar, så fik vi da en slags samtale op at køre.. lige indtil han begyndte at spørge ind til mit singleliv og datingvaner! det lød nogenlunde sådan her:

vammel mand:"jeg tager det stille og roligt med dating. hvad med dig?"
mig: "- jeg vil gerne finde mig en sød kæreste, men det er bare så svært at finde ud af de vigtige ting fra en profiltekst!"
vammel mand:"ja det er rigtigt. plus mange bare er ude på noget frækt"
mig: "ja det har du fuldstændig ret i! man skal virkelig passe på"
vammel mand: "hvad med dig, er du interesseret i noget frækt?"
mig: "..... nix! i hvert fald ikke over en datingprofil"
vammel mand: "hvad er det frækkeste du har oplevet?"

og der gik det op for mig, at det ikke var en stakkels ensom mand... det var en mand på 40! som skrev til en 25-årig pige.. midt om natten! og med en profil uden billede og tekst! Jeg ved da godt hvad han var ude på!! ADR!!!

Så der gik sådan ca tre sekunder, så havde jeg lukket chatten ned, slukket computeren, og var hoppet ind under dynen, mens jeg paranoidt lyttede efter vamle mænd der rendte rundt ude i nattens mulm og mørke!

så dagens første lektie udi netdating: hvis gamle mænd på 40+ skriver til dig midt om natten, så lad være med at svare!!!

kan i have en god dag derude! ;) <3

1 kommentar:

  1. Haha, ja dating junglen er fantastisk, især når man ikke selv er i den. Jeg endte selv med at aflyse en date med en gut der var inde og like ALLE mine billeder på facebook, samt at han du kkede op på arbejde og alt muligt, når jeg ikke lige synes at jeg skulle have min første date med ham. Så det endte med at blive ingen date overhovedet. Men for nogen går det jo rigtig godt - Se bare Claus fra kirken, han fandt en supersød pige på nettet.
    Så det er bare ud og kysse en masse frøer (eller bare date dem) og så dukker prinsen nok op.
    En af de ting jeg tror jeg gjorde forkert var at tage det alt for alvorligt - når jeg gik på date var det for at møde drømmeprinsen, i stedet for bare at gå på en afslappet date med en fyr for at se hvad han er for en. Det er nok godt med lave forventning.
    Held og lykke med det Smukke

    SvarSlet